Det kan være svært for kommuner og andre operatører på affaldsområdet at vide, hvad der skal til for at få en større genanvendelse. En ny svensk rapport belyser i et sociologisk perspektiv, hvad der motiverer folk til genanvendelse.

Økonomi og infrastruktur

Studiet har gennem spørgeskemaer og affaldsindsamlingsdata fra husholdninger undersøgt, hvad der tilskynder og modvirker genanvendelsen af affald i svenske husholdninger. Begge typer undersøgelse viser klart, at økonomiske incitamenter og understøttende infrastruktur giver en tydeligt højere genanvendelse. Som eksempel har kommuner med husstandsindsamling en større genanvendelse af emballageaffald (pap/papir, metal, plast, metal) end kommuner med bringesystemer. Studiet viser således, at indsamlingen af plastemballageaffald bliver bedre, hvis kommunen har vægtbaseret indsamling af restaffald, høj densitet af indsamlingscontainere eller tilbyder indsamling ved husstand af sorteret affald.

Befolkningssammensætning afgørende

Undersøgelsen opstiller faktorer som fremmer, mindsker eller er neutrale for indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse. Indsamling til genanvendelse øges ved vægtbaseret afregning af restaffald, husstandsindsamling og en miljøbevist befolkning. Demografi, indkomst niveau og politisk parti ved magten betyder til gengæld intet for indsamling. Hvis kommunerne har en høj andel indvandrere og bruger regionale entreprenører i stedet for lokale eller nationale falder indsamlingen.

Normer skal aktiveres

De økonomiske incitamenter for genanvendelse er generelt få og små. Samtidig er infrastrukturen en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig faktor til at øge genanvendelsen. Motivationen skal komme andre steder fra. Folk føler sig ’moralsk forpligtiget’ til at genanvende, og hvis de personlige normer bag denne følelse kan aktiveres, vil det have en stærk positiv effekt.

Personlige normer varierer meget, og der ligger derfor et stort potentiale i at appellere til dem. Sociale normer er stærke, men forskelle i dem forklarer kun i ringe grad variationen i husholdningers ambitioner omkring indsamling. Folks normer omkring genanvendelse er internaliserede og styret af deres ’indre stemme’ mere end påvirkning udefra.

Kigger over hækken

Undersøgelsen af folks vaner omkring genanvendelse er stærkt afhængig af, hvad de tror naboen gør. Tror de naboen genanvender, gør de det også. Genanvendelse virker mere meningsfyldt og fair, hvis andre også gør det. Adfærden i lokalområdet er et moralsk kompas, der viser folk, hvor de skal tage et personligt ansvar. Den form for mekanisme kan bruges i aktiveringen af personlige normer.

Glæden ved genanvendelse

Økonomer antager, at folk mod en betaling på 60-80 SEK/time efter skat er villige til at påtage sig betalt arbejde og ofre deres fritid. Undersøgelsen holder dette beløb op imod, hvad folk vil betale kommunen for at overtage en større del af ansvaret for genanvendelse. Det beløb er helt nede på 4-8 SEK/time. De, som er mindst villige til at betale, forklarer, at de nødigt vil fratages muligheden for at gøre ting de ’er glade for selv at gøre’. Ældre, kvinder, beboere i etageejendomme og de med stærkt internaliserede normer til fordel for genanvendelse er dem, som vil betale mindst for at blive frataget ansvaret.

Læs mere

The Swedish Environmental Protection Agency (2011): Sustainable Households: Environmental Policy and Everyday Sustainability – Final report to the Swedish Environmental Protection Agency from the SHARP research program. Page 47-53.