En ny OECD-undersøgelse viser, at krisen har skubbet miljøet ned på listen over borgernes vigtigste prioriteter. Men et stort flertal er stadigvæk villig til at handle for miljøet. Økonomiske virkemidler bør danne kernen i OECD-landenes miljøpolitik, og de har allerede haft effekt i flere områder. Men de skal også støttes af andre virkemidler såsom mere information og øgede investeringer i systemer, der giver borgerne adgang til bæredygtige alternativer.

Almindelige borgere kan skabe store miljøbesparelser ved at ændre deres vaner for transport, indkøb, madlavning, energiforbrug og affaldssortering. Mange OECD-lande har allerede bragt en række politiske tiltag i spil for at få indflydelse på befolknings miljømæssige adfærd. Men regeringerne skal hjælpes til at vælge de mest effektive virkemidler og – ifølge OECD – sikre at de økonomiske og miljømæssige målsætninger går hånd i hånd.

12.000 husstande er blevet spurgt

OECD-undersøgelsen bygger på svar fra over 12.000 i landene Australien, Canada, Chile, Frankrig, Israel, Japan, Korea, Holland, Spanien, Sverige og Schweiz. Husstanderne blev stillet spørgsmål med fokus på fem områder, hvor husholdningerne lægger pres på miljøet: Mad, energiforbrug, vandforbrug, transport, og affald. Rapporten ser på befolkningens holdning til miljøet, og hvordan regeringer kan hjælpe dem med at reducere deres miljømæssige påvirkninger.

Folk er villige til at handle

Selvom miljø er gledet ned på listen over borgernes prioriteter siden den første undersøgelse i 2008, er et stort flertal af husstandene stadig villige til at indgå kompromiser for at opnå miljømæssige forbedringer. Dog er ikke alle husstande lige positive over for at ændre livsstil.

OECD skelner mellem tre grupper af borgere:

1) De miljømæssige motiverede der er villige til at lave større ændringer i deres livsstil

2) Skeptikerne, der mener, at miljøproblemerne er overdrevne

3) De teknologiske optimister, der tror, at teknologiske løsninger kan ordne de fleste problemer.

For alle disse grupper – selv gruppe 1 – kan politiske virkemidler giver et skub på vejen til en grønnere livsstil.

Økonomiske virkemidler kan være kernen

Ifølge OECD kan brug af ​​skatter og afgifter være kernen i regeringernes politik på disse områder. Undersøgelsen viser, at økonomiske virkemidler allerede har haft en effekt på flere områder. For eksempel har vandafgifter baseret på faktisk forbrug reduceret borgernes vandforbrug – både gennem investeringer og ændringer i deres daglige vaner. Ligeledes er produktionen af restaffald fra husholdninger, der betaler affaldsgebyr efter vægt eller volumen, 20 til 30 % lavere end fra husholdninger, der betaler en fast pris uanset mængde.

Mix af virkemidler er mest effektivt

Undersøgelsens resultater tyder dog også på, at økonomiske virkemidler alene ikke altid er nok. For eksempel er en øget brændstofafgift ikke nok til at flytte folk fra privatbilisme til kollektiv trafik, medmindre der findes funktionsdygtige alternativer. I undersøgelsen bedømte respondenterne en forbedret offentlig transport som det virkemiddel, der ville lokke flest fra deres biler.

Oplysning kan også være effektiv, når den supplerer økonomiske virkemidler: Husholdninger der genkender og forstår energimærker på hvidevarer bruger i gennemsnit 6 % mindre strøm end dem, der ikke gør.

Virkemidler skal skræddersyes

I nogle tilfælde kan økonomiske midler også skabe sociale vanskeligheder. Undersøgelsen fandt, at husstande med højere indkomst ikke bruger mere strøm. Derfor vil en energiafgift risikere at føre til velfærdsproblemer for fattige husstande, medmindre de støttes af særlige tilskudsordninger eller andre midler. Et lignende eksempel er, at boliglejere er mindre tilbøjelige til at investere i energibesparelser end boligejere. Derfor er der brug for skræddersyede pakker af politiske tiltag, der passer til de enkelte grupper i samfundet.

Læs mere

OECD 2013: Greening Household Behaviour: Overview from the 2011 Household Survey