Forskere i Holland har udviklet en model til at beregne indsamlingsomkostninger i de hollandske kommuner. Blandt konklusionerne er, at central sortering er langt billigere end kildesortering i husholdninger.
Der er også stor forskel på omkostningerne ved hente- og bringeordninger i de 418 hollandske kommuner. Beregninger viser, at indsamlingsomkostningerne per ton plastemballageaffald er 2,5 gange større ved henteordninger end ved bringeordninger. Den største forskel findes i mest tæt befolkede områder, hvor henteordninger er mere end fire gange dyrere end bringeordninger.
Differentierede affaldsgebyrer på restaffald har også stor indflydelse på omkostningerne til indsamling ved kildesortering. Beregningerne viser, at henteordninger næsten er dobbelt så dyre i områder, hvor affaldsgebyret er et fast beløb sammenlignet med områder, hvor affaldsgebyret er differentieret efter restaffaldsvolumen eller afhentningsfrekvens.
Snævert fokus på indsamlingsomkostninger
Modellen har alene fokus på indsamlingsomkostningerne. Omkostninger til sortering i hjemmet eller på det centrale sorteringsanlæg er ikke medregnet. Omkostningerne til indsamling af plastemballageaffald med efterfølgende udsortering er beregnet ud fra, hvor stor en del plastaffald vægtmæssigt udgør af det totale affald. Derfor er det ingen overraskelse, at central sortering er billigst.
Omkostningerne til drivhusgasemissioner er store
Drivhusgasudledningen ved indsamling er værdisat til 150 kr. per ton. Plastemballage er let, men fylder meget under indsamling, og derfor bliver omkostninger til drivhusgasudledning forholdsvis store. Ved henteordninger udgør drivhusgasudledningen 15 % af de totale indsamlingsomkostninger og for bringeordninger 8 % af de totale omkostninger.
Kvalitet af det indsamlede materiale
Modellen tager ikke højde for hvilken kvalitet af plastemballageaffald, der kan indsamles ved de forskellige metoder. Forfatterne nævner dog, at plastemballageaffald udsorteret centralt er mere kontamineret end emballageaffald indsamlet ved kildesortering.
Modellen kan være et beslutningsværktøj
Modellen gør det muligt at sammenligne forskellige metoder til indsamling af plastemballage fra husholdninger og kan derfor bruges af kommunerne som et beslutningsværktøj. Den tager højde for kommunernes forskellige urbaniseringsgrad og forskellige gebyrsystemer for husholdningernes affald.
Modellen tager også højde for både faste og variable omkostninger til køretøjer, personale, indsamlingsmateriel (containere/poser) samt omkostningen ved emissioner her beregnet som drivhusgasemissionen.
Skriv et svar