Nyt europæisk studie kortlægger miljømæssige udfordringer i det europæiske forbrug af tekstiler. Studiet fremhæver 13 konkrete muligheder for forbedringer i hele værdikæden.

I 2006 identificerede Europa-Kommissionens forskningscenter JRC de mest problematiske sektorer set i en livscyklussammenhæng. Efter fødevarer, transport og bolig kom tekstiler ind på en fjerdeplads. Et nyt studie fra samme center har derfor sat særligt fokus på tekstiler og har i den forbindelse:

– identificeret markedsandelene og forbruget af tekstilprodukter i EU-27
– estimeret og sammenlignet potentialet for den miljømæssige effekt af det europæiske forbrug af tekstiler
– identificeret de vigtigste muligheder for miljøforbedringer samt estimeret deres potentiale
– vurderet de samfundsøkonomiske effekter fra disse potentielle miljøforbedringer.

Mere end 19 kg tekstil per europæer om året

Tekstilerne blev i studiet opdelt i 63 beklædningskategorier og 27 husholdningskategorier samt en række forskellige fibertyper. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige europæer forbruger 19,1 kg beklædnings- og husholdningstekstiler om året. Toppe, underdele (bukser, nederdele mm.) og undertøj udgør 78 % af beklædningsmarkedet baseret på vægt.

43 % af fibrene i beklædning er bomuld, mens polyester udgør 16 %. Den samlede fordeling for alle tekstiler mellem naturlige og syntetiske fibre er tæt på 50/50 med en lille overvægt til de naturlige fibre. Gulvbelægning udgør 38 % af husholdningstekstilerne, og her er fordelingen mellem naturlige og syntetiske fibre 30/70.

Produktions- og anvendelsesfaserne er de værste

Analysens livscyklusgennemgang fastslår, at de miljømæssige påvirkninger især forekommer i produktions- og brugsfaserne, mens distribution og affaldsbehandling er af mindre betydning. I produktionsfasen er det især bomuld, der er den helt store miljøsynder. Bomuld er problematisk både på grund af dens store anvendelse i tekstiler, men også på grund af de problematiske produktionsprocesser, hvor der blandt andet bruges store mængder kemikalier og vand.

I forbrugsfasen er det især tøjvask (her under især brug af sæbe og energi), der er problematisk. En smule overraskende er vandforbruget i brugsfasen faktisk et større miljøproblem end vandforbruget i produktionsfasen.

Muligheder for forbedringer

Studiet fremhæver 13 muligheder for forbedringer i hele værdikæden. Her under bl.a. nedbringelse af kemikalieforbrug i produktionen, cirkulation af vand i produktionen, mindre flyfragt i distributionen, lavere vasketemperaturer hos forbrugeren samt generelt fremme af genbrug og genanvendelse efter tekstilernes første livscyklus. I konklusionen fremhæves det også, at en af de vigtigste faktorer for forandring er at ændre forbrugeradfærd. Eksempelvis ved hjælp af mere/bedre information såsom mærkningsordninger og best-practice beskrivelser.

Læs mere

European Commission (JRC) (2014): Environmental Improvement Potential of textiles (IMPRO Textiles), January 2014