Et sammenlignende studie om problematikken med henkastning af affald i henholdsvis Singapore og Yokohama (Japan) viser at forskellige tilgange giver meget forskellige resultater. Ansvar overfor fællesskabet er en langt bedre løsning end bøder.
Streng lovgivning i Singapore fejler
Forebyggelse af henkastet affald i det offentlige rum i Singapore er baseret på strenge bøder og sanktioner overfor de personer, der henkaster affald. Bøderne kan komme helt op på 22.500 kr for en person, der dømmes for tre gange i træk at have henkastet affald. Udover bøder blev der i 1992 introduceret såkaldte ”Corrective Work Orders”, hvor lovovertræderen bliver sat til at gøre rent på offentlige steder i op til 12 timer. På trods af disse foranstaltninger er problemet med henkastning af affald på offentligt områder stigende. I 2008 var der 32.000 registrerede tilfælde af lovovertrædelser sammenlignet med mindre end 5.000 tilfælde i 2005.
Omkostninger til oprydning i Singapore
Ansvaret for oprydning i offentlige rum ligger hos Singapore’s Miljøstyrelse, som udliciterer rengøringsarbejdet til private firmaer, og ansatte fra Miljøstyrelsen vurderer firmaernes indsats. Den årlige omkostning for fjernelse af henkastet affald og oprydning i offentlige rum er ca. 488 millioner kr. Undervisningsinitiativer i Singapore fokuserer på formidling til offentligheden som især er målrettet tre grupper: skolebørn, deltagere i offentlige events og udvalgte lokalsamfund.
Støtte fra lokalsamfund minimerer kommunale udgifter til affald
I byen Yokohama i Japan anvendes fortrinsvis frivillig arbejdskraft og affaldssortering til begrænsning af henkastet affald. En stærk moral blandt befolkningen har lært den at respektere og holde steder rene til gavn for dem selv og andre.
Den generelle affaldspolitik fokuserer på reduktion af affald
På kommunalt niveau har Yokohama lanceret det ambitiøse program G30, som repræsenterer et 30 % mål for reduktion af affald fra 2001 til 2010. Programmet har været så stor en succes, at byen har lukket to af dets forbrændingsanlæg som følge af lavere mængder affald. Programmet har givet nettobesparelser på ca. 200 millioner kr som følge af reducerede driftsomkostninger relateret til affaldsindsamling og forbrænding. En anden positiv konsekvens programmet har haft er, at man har forhindret udledning af 840.000 tons CO2-ækvivalenter fra 2001 til 2007. ”Yokohama Waste Management Division” udgiver også deres eget undervisnings- og reklamemateriale, der indeholder en affaldskalender for afhentning af forskellige typer affald.
Undervisning i skolen
Et meget vigtigt undervisningsaspekt i alle japanske skoler er at rengøring/oprydning er inkluderet som en del af de daglige skoleaktiviteter, herunder også affaldssortering. Oprydningen er en fast del af skoleskemaet og varer typisk 15 minutter dagligt. Disse daglige oprydningsaktiviteter bidrager til at gøre eleverne i stand til at sætte pris på værdien af, at holde omgivelserne rene og pæne, i og med at de selv forestår oprydningen og derfor bliver bevidste om miljørigtig adfærd. Endelig eksisterer der i Yokohama et antal frivillige organisationer som rydder op og håndterer affald i naboområder. Støtte blandt fællesskabet spiller derfor en væsentlig rolle i det at skabe adfærd, der forhindrer henkastning af affald.
Skriv et svar