En ny rapport fra Nordisk Ministerråd foreslår mål og indikatorer for affaldsforebyggelseinden for fire affaldsstrømme: madspild, bygge- og anlægsaffald, elektrisk og elektronisk affald (WEEE)og tekstilaffald. Men tilstrækkelig dataindsamling kan blive en udfordring.

Affaldsdirektivet (2008/98/EC) forpligter alle EU-lande til at etablere nationale programmer for affaldsforebyggelse inden udgangen af ​​2013. Som en hjælp til de nordiske lande i udvikling af disse programmer har Nordisk Ministerråd udgivet rapporten, der foreslår mål og indikatorer for affaldsforebyggelse inden for fire affaldsstrømme.

Det er svært at måle fremskridt inden for affaldsforebyggelse. Det er måske derfor, at nationalprogrammerne for affaldsforebyggelse, der allerede er blevet udviklet i Europa, kun inkluderer få mål og indikatorer. Selv hvor konkrete mål er blevet vedtaget, er de ikke understøttet af indikatorer, der kan dokumentere, hvor langt man er kommet.

Forskellige forslag til de fire affaldsstrømme

Generelt er det bedst at kombinere forskellige typer indikatorer i et indikatorsæt. Derfor identificerer rapporten fire – fem mål for hver af de fire affaldsstrømme samt indikatorer, der kan understøtte målene.

Det er markant forskellige typer af mål og indikatorer, der bliver forslået for hver af de fire affaldsstrømme. Det skyldes, at de fire strømme også er meget forskellige med hensyn til, hvor affaldet opstår langs værdikæden, og hvilket element af affaldsforebyggelse der har størst relevans – samt datatilgængelighed.

For eksempel opstår tekstilaffald hovedsagelig i private husholdninger, mens bygge- og anlægsaffald genereres af aktiviteter i bygge- og anlægsbranchen. Derfor har indikatorerne for disse affaldsstrømme fokus på forskellige aktører.

For WEEE – og i mindre grad bygge- og anlægsaffald – har indholdet af farlige stoffer central betydning. Til gengæld har den ikke nogen relevans for fødevarer, hvor der er fokus på at reducere mængden af ​unødvendigt madaffald. På grund af manglende data for WEEE samt tekstilaffald foreslår rapporten indikatorer, der redegør for forbruget af elektriske og elektroniske produkter og tekstilprodukter.

Behov for nye data

Forslagene i rapporten er pragmatiske. Hvor det er muligt, vælges indikatorer, der kan udvikles ved hjælp af tilgængelige data. Men i nogle tilfælde er indikatorer baseret på eksisterende data ikke gode nok til at måle fremskridtet. Her foreslås derfor indikatorer, der kræver ny dataindsamling. Et eksempel er en indikator for madspild fra husholdninger og den offentlige sektor. De fleste lande har ikke data for dette. Men alternativet, som er en indikator for forbrug af fødevarer, vurderes som mangelfuld til måling af reduceret madspild.

I sådanne tilfælde må de nordiske lande veje behovet for nøjagtig måling af​​affaldsforebyggelse mod de omkostninger, der er forbundet med fremskaffelse af nye data.

Affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet

Affaldsforebyggelse er prioriteret i EU frem for alle andre former for affaldshåndtering og indeholder både et kvantitativt og et kvalitativt element.

Det kvantitative element går hovedsagligt ud på at øge ressourceeffektivitet i økonomien: Ved at reducere affaldsmængden der bliver genereret af hver sektor, reduceres samfundets samlede efterspørgsel efter materialeressourcer og energi. Dette kan opnås ved at forlænge produkters levetid, ved at designe produkter med mindre materialekrav og ved at udvikle produktionsprocesser der har lavere ressourcespild. Det er desuden nødvendigt at ændre forbrugernes indstilling til køb, behandling og værdsættelse af produkter.

Det kvalitative element i affaldsforebyggelse handler om at reducere indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter.

Forskellige typer indikatorer

I rapporten fra Nordisk Ministerråd præsenteres en ny metode til beskrivelse af forskellige typer af indikatorer for affaldsforebyggelse. Den mest oplagte og enkle måde at overvåge affaldsforebyggelse på er ved at måle, hvor meget affald der produceres, og hvordan mængden ændrer sig over tid: En såkaldt output-baseret indikator.

Men reduktion af affaldsmængden kan skyldes andet end øget ressourceeffektivitet, for eksempel en økonomisk tilbagegang. For at tage højde for disse effekter kan affaldsproduktion måles i forhold til en økonomiske variabel, for eksempel BNP eller en sektors værditilvækst. Det giver en såkaldt afkoblingsindikator.

Man kan også måle affaldsproduktion i forhold til en enkelt sektors materialeforbrug. Jo mindre affald per fysisk input, jo mere materialeeffektiv er en industri blevet. Det betegnes som en input versus output-indikator.

Input-indikatorer, dvs. hvor mange produkter eller materialeressourcer, der er blevet købt, er også nyttige, da de fleste produkter og brugte materialer teoretiske set bliver til affald på et tidspunkt. De er også nyttige, fordi et mindre forbrug afspejler en forlænget levetid – et af kerneelementerne inden for affaldsforebyggelse for nogle produktgrupper.

Input-indikatorer kan især bruges, hvor affaldsdata mangler, eller når der går lang tid fra et produkt bliver produceret til det bliver kasseret. Endelig kan indikatorer om farligt indhold i produkter og såkaldte responsindikatorer også udvikles.

Rapporten foreslår output-baserede indikatorer men også afkoblings- og input versus output-indikatorer for flere affaldsstrømme.

Læs mere

NMR 2013: Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams