Affaldshåndtering i Rusland er nærmest ikke eksisterende. Langt det meste affald deponeres på lossepladser, der fylder ca. to mio. hektarer. Større ansvar til regioner og kommuner ser ud til at kunne skabe lidt fremgang sammen med nye regler for emballage og udtjente biler.

Affaldshåndtering i deprimerende forfatning

Det vil nok ikke komme som en overraskelse for nogen, at Rusland har været igennem alvorlige økonomiske depressioner i forbindelse med den verdensomspændende finanskrise. Et faktum er dog, at landets udvikling efter Perestrojka overordnet set har givet økonomisk fremgang og et voksende forbrug. Dette har ført til en stigning i den daglige affaldsmængde, som er blevet sværere at håndtere med landets traditionelle bortskaffelsesmetoder. Ulovlig dumpning og forbrænding af affald udgør et massivt miljøproblem, alt imens lossepladser hurtigt bliver fyldt til grænsen. Effektiv affaldshåndtering er ikke nært forestående.

Store mængder ressourcer går tabt

Officielt producerer husholdninger, kommuner og industrien i Rusland mere end 3 milliarder tons affald om året. Der opgøres ikke, hvor affaldet stammer fra. Næsten alt affald bliver sendt til lossepladser, som ved den seneste opgørelse udgjorde et område på to mio. hektar. Udover de miljømæssige problemer, der opstår som konsekvens af de stort set usikrede lossepladser, estimerer eksperter, at der ved denne praksis hvert år går ca. to mio. ton jern og andre metaller, mindst to mio. ton genanvendeligt plast og ni mio. ton papirfibre til spilde, alene fra husholdningsaffald.

Ingen lovgivning om ansvar for husholdningsaffald

Ruslands enorme mængde naturressourcer og landets omfangsrige territorium lader til at have fjernet ethvert incitament til at bekymre sig om minimering, sortering og genanvendelse af affald. Det er stadig almindeligt at anvende store containere, med en kapacitet på op til 10 m3, til indsamling af alt blandet affald i byer. Lovgivning om denne form for affald, kommer grundlæggende fra en række retningsgivende love, dvs. love som sjældent beskriver andet end grænser for den tilladte miljømæssige forurening og visse mål for udledning. I Ruslands ”Law on discards of the industry and households” er der ingen forpligtelser eller ansvar beskrevet.

Overgang fra statskontrol til kommunalt ansvar ser lovende ud

Indtil for nylig har det udelukkende være op til Staten at fremsætte og kontrollere disse love og yde økonomiske bidrag til affaldsinfrastrukturen fra det generelle budget. Der er gået flere år under disse betingelser, hvor landet ikke oplevede investeringer i affaldshåndteringsfaciliteter eller ændrede de forældede sovjetiske regler for affaldsdeponering, som kun i meget ringe grad lever op til nutidens europæiske standarder.

Det ser dog ud til, at disse tider nu er omme. Den centrale russiske regering, som arbejder med et lille budget og mangel på kvalificerede medarbejdere, har overført mere af det organisatoriske og økonomiske ansvar til regioner og kommuner. Det er sandsynligvis hurtigere at opnå ændringer i lovgivningen med hjælp fra regionerne. Men da hver borger kun betaler ca. 110 kr/år i gennemsnit i affaldsgebyr, kan der næppe blive råd til investeringer på nuværende tidspunkt. Det kan tælles på en hånd, hvor mange forbrændingsanlæg og større affaldsbehandlingsanlæg, der eksisterer i Rusland.

Emballage og udtjente biler

Mængden af emballage, der indføres i landet udgør ca. 70 % af landets emballageforbrug. Russerne betaler derfor dobbelt – både en importpris, hvor gebyr til producentansvarssystemet PRO-EUROPE er inkluderet samt for indsamling og bortskaffelse af affaldet. Flere producentansvarssager som denne skal nu håndteres med en lov om emballageaffald. En anden lov, der ligger til godkendelse i Dumaen, er ”Law on secondary material resources”. Allerede i juli i år, blev der vedtaget et skrotningsgebyr for hver bil, der importeres til eller produceres i Rusland. Gebyret er indarbejdet i registreringsafgiften og fastsat på grundlag af bilens alder, materialesammensætning og andre af bilens egenskaber og skal garantere ejeren en ordentlig gratis skrotningsordning.

International viden og støtte søges

Et andet konkret tiltag er kommunale initiativer i f.eks. Kaliningrad, hvor man ved hjælp af international ekspertise udvikler infrastruktur for genanvendelse af WEEE og kviksølvholdige el-pærer via genbrugsstationer samt mobilt indsamlingsudstyr. Flere ser også Ruslands deltagelse i internationale programmer som en nødvendighed for hurtigere at indføre moderne affaldshåndteringspraksis. Internationale eksperter har dog erfaret, at der, efter landet i flere år har åbnet op mod vesten, er opstået en tendens til at udelukke involvering udefra i forhold til miljøbeskyttelse. Eksperter frygter at det vil gå ud over miljøet og landets økonomi i tabte værdifulde ressourcer, hvis man vælger at lukke døren til Europa indenfor dette område.

Læs mere

IFC 2012: Municipal Solid Waste Management: Opportunities for Russia. Summary of Key Findings.