Franske kommuner får nu mulighed for at fastsætte en del affaldsgebyret variabelt. Der er tale om en mindre revolution, da affaldsgebyrer hidtil har været et fast beløb betalt per husstand, som blev opkrævet som en del af skatten.

En del af affaldsgebyret gøres variabelt

Det franske Parlament har i et tillæg til finansloven for 2012 besluttet, at 20 og 45 % af affaldsgebyret for husholdninger kan gøres variabelt. Kommunen kan basere den variable del på vægten af affald, volumen eller indsamlingshyppighed. Endvidere kan den variable del sættes forskelligt for forskellige affaldsfraktioner. Kriterier for og metoder til evaluering af kvaliteten vil blive besluttet på kommunalt niveau og kan genforhandles årligt. Dette gælder også for kollektive husholdninger, hvor beskatningen skal fordeles i henhold til lejeværdien for hver enkelt husholdning. De opkrævede gebyrer i henhold til denne nye metode, må ikke overstige de tidligere opkrævede gebyrer.

Et andet tillæg foreskriver, at den variable del af gebyret i en periode på højst 5 år kan beregnes ud fra af antallet af medlemmer pr. husholdning i stedet for mængden af affald. Dette skulle muliggøre tid til acceptabel implementering af de nye regler.

Forudser negative konsekvenser

Frankrig er et af de få lande i Nordeuropa, der endnu ikke har implementeret PAYT (PayAsYouThrow). PAYT anses som en god metode til at overholde mål for affaldsreduktion, men implementeringen heraf er upopulær og står overfor sociale og tekniske udfordringer i Frankrig. Det franske parlament har analyseret de potentielle negative sociale konsekvenser for at være i stand til at begrænse dem mest muligt. Det forventes, at forsinkelser og progressive løsninger vil begrænse den offentlige modstand.

Snyder for at komme af med affald

Gebyrer baseret på affaldets mængde eller vægt påvirker i højere grad større familier og familier med lav indtægt. Reduktion af affald og metoder til sortering af affald er lettere at håndtere for velhavende husholdninger og individuelle boliger end for husholdninger i sociale boligbyggerier. En meget udbredt metode i Frankrig er at snyde med at komme af med affaldet. Dette indbefatter at dumpe affald på nærliggende offentlige indsamlingssteder (hvis nabokommunen ikke har indført PAYT) eller i naboens affaldsspand. 

For at begrænse dette misbrug kan det være nødvendigt at indføre dyre sikrede containere og videoovervågning, hvilket hurtigt resulterer i voksende udgifter til affaldsindsamling oveni de øgede budgetterede udgifter til at nå de franske mål for mere genanvendelse af affald. Den heraf resulterende stigning i offentlige udgifter til affaldshåndtering kan betyde, at de bæredygtige mål for affald bliver meget upopulære i befolkningen, som skal betale mere for affaldshåndteringen . Den mest populære tilgang er derfor billig indsamling af restaffald til forbrænding.

Læs mere

Dokumenter fra det franske parlament 2011:The main amendment by B. Pancher

The sub- amendment by F. Brottes

Compte-rendu of debate


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *