En opsigtvækkende undersøgelse af chokoladejulekalendere i Tyskland viste rester af mineralolie i chokoladen. Det har sat ekstra fokus på at få mineralolie fjernet fra emballage fremstillet af returpapir. Den tyske regering har i 2013 ændret deres regulering af på området.
I 2012 fandt en tysk forbrugerorganisation mineralolie i chokoladen i 24 julekalendere. I nogle af prøverne indeholdt mineralolien komponenter, der kan være kræftfremkaldende. Emballage af genanvendte materialer blev hurtigt udpeget som skurken, da analysen blev bakket op af de tyske myndigheder.
Senere analyser viste dog, at der ikke var anvendt papiremballage fremstillet af returpapir til julekalenderne. Men i offentligheden skabte det stor diskussion om anvendelsen af returpapir i fødevareemballager. Genanvendelsesindustrien har taget hændelsen meget alvorligt, da den er i fare for at miste sin troværdighed.
Årsager til fund af mineralolie
Det er ikke en nyhed, at mineralolier kan migrere fra emballage til fødevarer. Målinger foretaget på et anerkendt schweizisk laboratorium bekræftede, at grænseværdien for mineralolier i fødevarer (0,6 mg/kg) ofte overstiges.
Den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed henfører primært problemet med disse rester i fødevarer til tryksværte anvendt på fødevareemballager, fødevareemballager fremstillet af returpapir eller -pap f.eks. avispapir, men også maskinolie fra produktionsudstyret.
Effekten af råoliebaserede kulbrinter på menneskers helbred varierer betydeligt. Papirindustrien har længe anerkendt problemet og arbejder på at løse det.
Overfladebehandling af papirfibre
Der er gennemført flere forskellige tiltag for at imødekommet problemet. Forskning og praktiske tiltag, der involverer rensning af returfibre i papirfremstilling, er intensiveret. En mere udbredt løsning er såkaldte ’barrierekoncepter’, som forhindrer overførsel af skadelige komponenter fra emballage til fødevarer.
Det svenske firma Xylophane eksperimenterer for eksempel med stoffet xylan. Det udtrækkes fra kornavner, som er et restprodukt i landbruget, og efterfølgende blandes xylan med tilsætningsstoffer. Ved at udføre en proces hvor man behandler genanvendte papirfibre med xylan, opnår man 90 % beskyttelse fra kontaminering af mineralolie. Dette projekt er en del af et igangværende LIFE-projekt med titlen RenewPACK.
Anvendelse af blæk uden mineralolie
Andre typer industrier er også i gang med forbedringer, for eksempel udvikling af alternative blækblandinger, der ikke anvender råolie, men naturlige ingredienser. Det er nødvendigt med en samlet indsats fra alle aktører i produktionskæden for at undgå vandring af råolie til fødevarer.
Genanvendelsesindustrien har en stor del af ansvaret, men de kan ikke lykkes alene. Den tyske sammenslutning af producenter af papir og papirmasse og sammenslutningen af tyske avisudgivere, undersøger mulighederne for anvendelse af blæk uden råolie for at løse problemet direkte ved kilden.
Nye tyske regler foreslået
Det tyske Fødevare-, landbrugs- og forbrugerministerium har også taget emnet op, og har udarbejdet en ændret bekendtgørelse om mineralske olier, som blev offentliggjort i juni 2013. Bestemmelsen inkluderer både krav til overholdelse af fastsatte maksimumsgrænser og krav om mærkning af materialer fremstillet af genanvendt papir, der anvendes til kontakt med fødevarer.
Læs mere
EUWID Re. 26.2012 ”EFSA publishes opinion on mineral oil residues in food [EFSA veröffentlicht Gutachten zu Mineralölrückständen in Lebensmitteln]” p. 11
Umweltmagazine 1/2-2012 ”Printing with mineral oil free inks [Drucken mit mineralölfreien Farben]” p. 7
Packaging not responsible for mineral oil contamination: CEPI press release of December 12, 2012 on the Darmstadt University analysis
Mineral oil-free printing inks reduce risk of food contamination. Press Release No. 47/2012 of the German Umweltbundesamt
Mineral oil risk: Nestlé looks for new recycled paper grades
EFSA: “Scientific Opinion on Mineral Oil Hydrocarbons in Food”
Skriv et svar