Affald fra sundhedsydelser skaber uundgåeligt affald, der i sig selv kan udgøre en risiko for helbredet. WHO har fornyligt udgivet en opdateret og revideret udgave af deres håndbog om håndtering af affald fra sundhedssektoren.
Utilstrækkelig og uhensigtsmæssig håndtering af affald fra sundhedssektoren kan have alvorlige konsekvenser for folkesundheden og belaste miljøet.
Forsvarlig håndtering af sundhedsaffald er således en afgørende komponent for miljø og sundhedsbeskyttelse. WHO’s håndbog – også kendt som “The Blue Book” – blev udgivet første gang i 1999. Siden første udgave har kravene til sundhedssektoren udviklet sig og nye metoder er blevet tilgængelige.
Håndbogen har desuden et bredere publikum nu end tidligere. Foruden ansatte i sundhedssektoren omfatter målgruppen også myndigheder, politikere, forskere, miljøorganisationer, udviklingsorganisationer m.fl.
Relevant viden om affaldshåndtering
Håndbogen beskriver de forskellige typer af affald fra sundhedsinstitutioner og farligheden for patienter, ansatte og miljøet. Endvidere er de gældende principper for regulering beskrevet på nationalt og lokalt plan samt hvordan disse kan omsættes i praksis til handlingsplaner på den enkelte institution.
Håndbogen beskriver også relevante metoder og teknologier for affaldsminimering, udsortering, indsamling og behandling af affaldet. Håndtering af spildevand fra sundhedssektoren er et emne som er væsentligt udbygget i den nye udgave.
Endvidere omhandler håndbogen de økonomiske, arbejdsmiljømæssige, uddannelsesmæssige aspekter af affaldshåndtering fra sundhedssektoren.
Endelig indeholder håndbogen en række nye emner om affaldshåndtering i nødsituationer og en oversigt over nye emner som pandemier, resistente patogener, klimaændringer og nye medicinske teknikker, der i fremtiden kommer til at indgå i sundhedssektorens affaldssystemer.
Kapitlernes opbygning
Kapitlerne har en ensartet struktur og begynder med en liste med grundlæggende spørgsmål til kapitlets emne, som så besvares. Dertil gives der også en beskrivelse af relevante begreber og teknikker, hvorefter der præsenteres en oversigt med mindstekravet af aktivitet der bør være på institutionen, samt et resumé af ønskelige forbedringer til dette minimumskrav. Kapitlet afsluttes af en liste med hovedpunkter behandlet i kapitlet, som et memorandum til læseren.
Skriv et svar