FN og Europa-Kommissionen har i fællesskab udgivet en ny rapport, der skal give globalt overblik og understøtte arbejdet med bæredygtig produktion og forbrug (SCP) ved Rio+20 konferencen.

Ressourcerne ved at slippe op

Menneskeheden bruger flere ressourcer end nogensinde før – både målt per person og i absolutte mængder. Vi bruger langt flere ressourcer end planeten kan nå at regenerere, og der er derfor brug for en ihærdig indsats, fra alle kræfter i det globale samfund. Både politikere, virksomheder, civilsamfundet, forbrugere, undervisere og medier opfordres i denne rapport til at handle, hvis vi skal nå det bæredygtige samfund før det er for sent.

Rapporten præsenterer et overblik over effektive politikker, som er indført på både globalt, regionalt og nationalt plan. Den er inddelt i fem regionale kapitler, som hver især tager fat på, hvilken type af instrumenter, som er anvendt af hhv. regeringer, virksomheder og civilsamfundet. Formålet er at vise igangværende aktiviteter, at identificere ’best practice’-eksempler, samt at komme med anbefalinger til at tilpasse, efterprøve og opskalere kendte SCP-relaterede politikker og initiativer.

Forskellige aktører baner vejen

I rapporten ser man bl.a. på multinationale aftaler som fremmer bæredygtighed. Eksempler herpå er Basel-konventionen, der siden 1992 har reguleret grænseoverskridende transport af farligt affald, Kyoto-protokollen eller FNs konvention for klimaforandringer. På den globale scene er det altså især de ’kendte’ internationale organisationer, som spiller en vigtig rolle, men også NGO’er og virksomheder er i rapporten fremhævet som centrale globale aktører.

NGO’ernes rolle er især at oplyse, uddanne og aktivere den civile befolkning, men de har også været helt centrale i forbindelse med oprettelse af partnerskaber, fastlæggelse af standarder og etablering af mærkningsordninger. NGO’erne formår samtidig at sætte en dagsorden for debatten i det offentlige rum, og sørger for at drage virksomheder og myndigheder til ansvar for deres handlinger.

Det er oplagt, at store multinationale selskaber har en stor global påvirkning, men selv virksomheder, som kun udbyder produkter eller services på den nationalt plan, kan alligevel gennem forsyningskæden have stor indflydelse på den globale scene. ISO-standarderne og LCA-analyser er nogle af de metoder som virksomhederne kan bruge til benchmarking og rapportering for at forbedre deres miljørelaterede performance. Erfaringen er, at initiativer som frivilligt bliver gennemført af ’first-moving’-virksomheder hurtigt bliver til standarder, der favoriserer de virksomheder, som agerer mere bæredygtigt. Det bliver altså de innovative og nytænkende virksomheder, der vinder, med en mere bæredygtig udvikling som en positiv sidegevinst.

Regionale forskelle

Et eksempel på en af de undersøgte regioner er UNECE-regionen, som har 56 medlemsstater og groft sagt dækker den nordlige del af kloden. I denne region er det helt tydeligt, at den økonomiske udvikling og politiske struktur i de enkelte medlemslande er afgørende for mængden af introducerede bæredygtighedsinitiativer. I EU og Canada ligger bæredygtighed eksempelvis generelt højt på den politiske dagsorden, mens der eksempelvis i sydøst Europa og central-asien ikke er udviklet nationale strategier for bæredygtig udvikling.

Affald som ressource

I rapporten præsenteres utallige eksempler på bedre SCP-praksis, og heriblandt er der flere eksempler på affaldsudnyttelse som en del af en bæredygtig udvikling. I Indonesien har man eksempelvis gennemført et projekt, hvor målet var bedre materialecyklus via kompostering, hvilket resulterede i mange positive økonomiske sidegevinster for lokalsamfundet. Husholdningerne blev undervist i affaldssortering og simple komposteringsteknikker og fik efterfølgende udleveret en gratis kompostbeholder. Herefter blev de opfordret til at anvende komposten til dyrkning af blomster og grøntsager på deres private grund. Projektet aktiverede mange grupper i lokalsamfundet, og blandt de målbare resultater var bl.a. en 20 procents nedgang i mængden af affald til endelig bortskaffelse, en stigning i ’grønne arealer’ i byen, skabelse af arbejdspladser, nye indkomstmuligheder for nogle af de udsatte grupper i byen samt en nedbringelse af byens samlede CO2-udslip.

Genbrug og genanvendelse der rykker

I Helsingfors har man oprettet fire genbrugscentre, som redistribuerer omkring en million genstande om året. Centrene estimerer, at de i 2009 alene havde medvirket til en besparelse af 14.500 ton materialer, 1,3 mio. ton vand og 3.470 ton CO2.

I Brasilien har et af landets største energiselskaber lanceret en slags pant-system, hvor det er muligt at udveksle genanvendelige produkter med energi. Målgruppen er især forbrugere med lav indkomst, som ved at indsamle affald eller udtjente produkter, som kompensation kan få en tilsvarende reduktion af el-regningen. Projektet kører endnu, men indtil oktober 2011 havde 345.000 kunder fået godskrevet energi svarende til knap 4 mio. kr.

Fremtiden

Rapporten lægger op til, at de præsenterede politikker, værktøjer og programmer skal udvides og forbedres. Der skal bl.a. erfaringsudveksles og kapacitets-opbygges, samtidig med at nye og innovative ideer skal introduceres og afprøves. Det foreslås samtidig, at et nyt 10-årigt FN-program for bæredygtig produktion og forbrug kunne blive et essentielt element i det videre arbejde.

Læs mere

UNEP (2012): Global Outlook on SCP Policies – Taking action together.