Et svensk studie af affaldssektoren i Göteborg undersøger, hvordan byens affaldsbehandling kan løsrives fra den eksisterende infrastruktur, som er baseret på forbrænding. Det første og vigtigste skridt mod forandring, er erkendelsen af at være fastlåst i et givent system.
De politiske beslutninger, der førte til den nuværende affaldsinfrastruktur i Göteborg, blev oprindeligt truffet for at få fjernet affald fra lossepladser og for at skaffe adgang til billig energi under 70’ernes oliekrise. I dag er situationen imidlertid en noget anden. Begreber som vugge-til-vugge og cirkulær økonomi vinder stadig mere indpas i den fælles forståelse, og det kalder på ændringer af infrastrukturen for affald.
Årsager til fastlåsning
Studiet, der omfatter en litteraturgennemgang og en række interviews med aktører i nøglepositioner, peger på fire hovedårsager til den fastlåste situation i Göteborg. Studiet gennemgår de fire årsagssammenhænge (institutionelle, tekniske, kulturelle og materielle)og ser både på hvordan de hver for sig og i samspil har fastlåst infrastrukturen for affald i Göteborg.
Verdens bedste affaldssystem
Forbrænding var oprindeligt den politiske løsning, der fik affaldet væk fra lossepladser og skabte basis for at udnytte dets energi i stor målestok. Nu hvor EU og nationale politikere presser på for at ændre infrastrukturen, er det svært at trænge igennem til kommunalt ejede forbrændingsanlæg.
Gennem de seneste 30 år har anlægget i Göteborg opnået økonomiske fordele af den stigende affaldsgenerering og forbedret sin forbrændingsteknik. I det kommunalt ejede selskab har de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer svært ved at fremføre alternative tekniske løsninger f.eks. i diskussioner om udvidelser.
I tillæg til denne udfordring hersker der også en samfundsmæssig opfattelse af, at affaldsforbrænding er et miljøvenligt valg, fordi røgen renses og det forsyner byen med fjernvarme. Selvforståelsen er, at Göteborg er verdensmester i bæredygtig affaldshåndtering. Desuden optager forbrændingsanlægget meget plads og udgør en del af byens vartegn.
Erkendelsen af at være fastlåst er central
Hvis affaldssektorenskal udvikle sig, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at situationen er fastlåst. At stille spørgsmålet: ”Er vi fastlåste?” kan således kickstarte en forandringsproces. Samtidig er det vigtigt at forstå, at deinstitutionelle, tekniske, kulturelle og materielle årsagssammenhænge kan bidrage til en samlet forståelse af, hvorfor situationen er fastlåst, og hvordan problemerne kan løses.
En kædereaktion af begivenheder
Studiet viser, at en fastlåst infrastruktur kan opløses som følge af en række begivenheder, der fungerer som katalysator for nye tankemønstre og initiativer. Den fastlåste situation skal således opløses ved hjælp af en fælles forandring hos både regeringsledere, lokale beslutningstagere, virksomhedsejere og i befolkningen generelt
Modstand mod forandring
Forfatterne understreger, at transformationen af affaldssystemet både handler om:
- ny lovgivning
- ny politisk orientering og prioritering
- økonomiske og/eller markedsmæssige forandringer
- ændret adfærd i befolkningen (som eksempelvis øget reparation og vedligeholdelse af produkter)
- en langt bredere forståelse af affaldsbegrebet, førend forandringen vil tage form.
Der vil helt naturligt være modstand mod forandringer hos de eksisterende aktører, og få ønsker at være de første til at risikere økonomi og faste jobs på at skabe nye systemer.
Parallel til Danmark
Casen fra Göteborg peger på løsninger, der lægger op til at løsrive sig fra det næst-nederste trin i affaldshierarkiet, og der kan drages paralleller til de nordiske naboer, herunder Danmark.
Skriv et svar