En række rapporter fra britiske WRAP viser, at der er knap 28 milliarder kroner at hente til den britiske økonomi, hvis man ændrer design, produktion, køb og bortskaffelse af med elektrisk/elektronisk udstyr til private forbrugere. Samtidig kan det spare klimaet for op til 15 % af den britiske udledning af drivhusgasser.

Baggrunden for rapporten er, at briterne i slutningen af 2013 lancerede en handleplan for bæredygtig elektrisk og elektronisk udstyr. Den britiske sektor for disse produkter skal nu samarbejde om at designe produkter med længere levetid samt øge mængden af reparation og genbrug. Resultaterne forventes at give et boost til den britiske økonomi samt en betydelig reduktion i landets drivhusgasudledning.

Produkternes levetid skuffer

En af de rapporter, som ligger til grund for arbejdet med den nye handleplan, viser bl.a., at hver tredje vaskemaskine og køleskab samt hver fjerde støvsuger der udskiftes i UK, ikke lever op til forbrugernes forventninger omkring levetid. Produkterne holder generelt ikke så længe, som forbrugerne ønsker sig. Hvis levetiden for disse apparater blot øges til den gennemsnitlige levetid på markedet, vil det spare en udledning af drivhusgas fra produktionen på cirka 750.000 tons om året.

Pålidelighed, kvalitet og holdbarhed blev vurderet som de mest afgørende købskriterier for forbrugerne. Halvdelen af forbrugerne i en rundspørge viste sig endda villige til at betale mere for et produkt, hvis det har en længere levetid.

Rapporten indikerer, at længere levetid ikke nødvendigvis vil medføre tab for de britiske producenter og forhandlere. Branchen bruger nemlig i øjeblikket op til 3,6 milliarder kroner på returnering af produkter, der er gået i stykker. En ekspertgruppe har samtidig vurderet, at relativt simple ændringer i design kan sænke virksomhedernes omkostninger og øge levetiden for 15 ud af 16 af de elektriske og elektroniske produkter, som blev undersøgt.

De nye forretningsmodeller er efterspurgte hos forbrugerne

En anden rundspørge blandt de britiske forbrugere viste, at omkring halvdelen af forbrugerne sandsynligvis eller meget sandsynligt vil købe brugt elektrisk eller elektronisk udstyr, så længe det sker via en godkendt forhandler.

Det estimeres, at næsten hver tredje brite har ubrugt, men funktionelt, elektrisk og elektronisk udstyr liggende derhjemme, mens omkring hvert fjerde produkt, der bortskaffes som affald, stadig er funktionsdygtigt. Der er således masser af brugbare effekter i de britiske husholdninger, som venter på at blive genbrugt.

Den mindre kendte trade-in model – hvor forbrugerne ved indlevering af brugt udstyr modtager en økonomisk kompensation i form af eksempelvis kontanter eller rabatter på andre varer – viste sig dog at være endnu mere attraktiv for forbrugerne. Mere end to tredjedele af briterne er villige til at benytte sig af en trade-in model, hvis den er til rådighed. En af de største nuværende barrierer for trade-in modellen er imidlertid, at forbrugerne ikke ved, hvor de kan indlevere deres brugte effekter.

Masser af penge i brugte produkter

En anden af baggrundsrapporterne om bytte og videresalg af forbrugerelektronik har vist, at genbrug af elektriske og elektroniske produkter ikke blot er positivt i forbrugerne øjne, men også giver god mening i økonomisk forstand.

I en undersøgelse af fem forskellige produktkategorier (bærbare computere, fjernsyn, tablets, GPS og kameraer) præsenterer rapporten både gensalgsværdien (der ændrer sig over tid), de typiske indsamlingsomkostninger samt omkostninger forbundet med at gensælge dem.

En gennemsnitlig bærbar computer har eksempelvis en netto-gensalgsværdi på 26 % af dens oprindelige pris efter to års levetid og på 20 % af dens oprindelige pris efter fire års levetid. Det betyder, at de bærbare computere, som blev solgt i UK i 2010 og 2011, har en netto-værdi på op til 6,5 milliarder i kroner (fordelt på forbrugere, forhandlere og producenter). Handlen med brugte bærbare computere vurderes først som urentabel efter syv år, idet omkostningerne ved at gensælge dem på det tidspunkt vil overstige gensalgsværdien.

Resultaterne viser – ikke overraskende – at værdien af et produkt afhænger af dets alder og specifikationer. Der er også en direkte sammenhæng mellem værdien af en ny model og dens netto-gensalgsværdi. Nøglen til at opretholde og maksimere værdien af de brugte produkter er bl.a. at besidde en dybdegående viden om markedet for kvalitets- og genbrugsprodukter. Mange produkter er også i høj kurs på eksportmarkeder – især i udviklingslande.

Danmark er også i gang

I Danmark er der adskillige tiltag vedrørende reparation og genbrug af elektriske og elektroniske produkter. I København er såkaldte Repair Cafés begyndt at skyde op på frivillig basis, mens Blockbuster, der tidligere udlejede film og spil, nu har introduceret en trade-in model, hvor de på kommerciel basis er begyndt at handle med brugt elektrisk og elektronisk udstyr til private forbrugere. Netbutikken Coolshop tilbagekøber på samme måde deres kunders produkter, og videresælger dem som brugte varer på deres hjemmeside. En mere overordnet strategi for øget reparation og genbrug af elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark findes dog endnu ikke.

Læs mere

WRAP (2013): Switched on to value

WRAP (2013): The value of consumer electronics for trade-in and re-sale

WRAP (2013): Electrical and electronic product design: product lifetime