Den svenske affaldsbranche vil nå mål for ressourceeffektivitet ved bl.a. at måle og følge udviklingen i branchen mere tæt. En ny vejledning til aktørerne skal vise hvordan indikatorer kan udvikles og anvendes til formålet.

I Sverige har man oplevet et stigende behov for at kunne måle og følge udviklingen inden for affaldshåndtering. Efterspørgslen på udviklingsdata fra interessenterne i branchen øges år for år, og i både kommunerne og på nationalt niveau er der et stort behov for at kunne måle og forstå, hvor ressourceeffektiv affaldshåndteringen er.

Samarbejde på tværs af branchen

En række aktører fra den svenske affaldsbranche er derfor gået sammen om et stort projekt, der har til formål at undersøge eksisterende indikatorer, at udvikle nye samt at vejlede aktørerne i, hvordan de udarbejder og anvender dem.

Vejledning gør arbejdet med indikatorer konkret

Som en del af projektet er der udarbejdet en vejledning i, hvordan man kan måle og overvåge fremskridt mod en mere ressourceeffektiv affaldshåndtering. Vejledningen giver bl.a. bud på, hvem der kan have nytte af at anvende affaldsindikatorerne samt hvilke data, der skal anvendes til at udarbejde dem.

De udarbejdede indikatorer fokuserer både på primære affaldsmængder (affald som indsamles) og sekundære affaldsmængder (affald, som opstår som følge af affaldsbehandlingen). Denne skelnen er for nødvendig for at gøre indikatorerne mere gennemsigtige og lettere at forstå.

49 indikatorer med plads til flere

Vejledningen opdeler indikatorerne i fire kategorier:

• 16 baggrundsindikatorer (afspejler affaldsmængder og hvordan affald behandles på de enkelte niveauer i affaldshierarkiet. Disse anvendes til at beregne bevægelses- og trappetrinsindikatorerne)
• 3 bevægelsesindikatorer (afspejler bevægelse mellem de forskellige niveauer i affaldshierarkiet)
• 30 trappetrinsindikatorer (beskriver ressourceeffektiviteten på hvert enkelt niveau i affaldshierarkiet)
• Temaindikatorer (afspejler aspekter i affaldssystemet som kan være særligt prioriterede i en afgrænset tidsperiode. Antallet kan derfor ikke fastlægges)

I vejledningen beskrives hver enkelt indikator med en kort tekst og enhed samt eventuel afbildning. I tillæg gives der forslag til, hvorledes resultaterne fra indikatoren kan tolkes, og i relevante tilfælde også hvordan de enkelte indikatorer influerer på hinanden.

Indikatorer for ressourceeffektivitet af affaldsbehandling

To af bevægelsesindikatorerne viser, hvor ressourceeffektivt affaldssystemet er på nationalt eller kommunalt niveau. Indikatorerne viser, hvor langt affaldssystemet er flyttet op i affaldshierarkiet. Total affaldsforebyggelse har værdien 100. Total deponi har værdien 0. Den tredje indikator beskriver affaldssystemets indvirkning på drivhusgasudledningen.

Indikatorer for affaldsforebyggelse

Trappetrinsindikatorerne indeholder indikatorer for hvert trin i affaldshierarkiet. Der er f.eks. en række indikatorer for affaldsforebyggelse, genanvendelse og forbrænding. For affaldsforebyggelse er indikatorerne også baseret på økonomiske og forbrugsmæssige indikatorer.

Stort baggrundsarbejde

Et litteraturstudie over eksisterende indikatorer for affaldshåndtering samt en mere udførlig beskrivelse af indikatorerne findes i to særskilte rapporter, som går forud for denne vejledning. I sidstnævnte kan man læse mere om, hvorfor og hvordan indikatorerne er udvalgt samt mere om beregningsmetoder og valg af data.

Læs mere

Avfall Sverige (2014): Avfallsindikatorer – Vägledning för hur man kan mäta och följa utvecklingen mot en resurseffektiv avfallshantering, Rapport: U2014:01

Elander, M., et al (2013): Indikatorer för en resurseffektiv avfallshantering, Waste Refinery, Projektnummer WR-53