Når indbyggerne i det svenske hovedstadsområde smider deres cigaretskod fra sig, skader det vandmiljøet.

I Sverige har man undersøgt miljøpåvirkningen fra henkastede tobaksprodukter ved hjælp af både litteraturstudier, et mindre feltstudie og beregninger. Mere specifikt har man set på indhold af kadmium, bly, nikkel og kviksølv i både cigaretter, rulletobak, pibetobak, cigarer, cerutter og snus.

I studiet antager man, at al konsumeret og henkastet røgtobak når et rensningsanlæg, hvorefter man har beregnet miljøpåvirkningen. De beregnede miljøpåvirkninger har man herefter sammenlignet med andre forureningskilder i samme område, herunder spildevand fra husholdninger og atmosfærisk nedfald.

Mindre end to skodder per ryger gør skade

Studiet viser, at toxiciteten fra henkastede tobaksprodukter, kan udgøre et problem for vandmiljøet, især i mindre vandrecipienter.

Beregningen viser, at grænsen for hvor mange skodder hver ryger må henkaste henkaste, kun er 1,7 skod. Større mængder vil være skadeligt for vandmiljøet allerede efter en enkelt dag. Recipienter i områder med ringe vandudskiftning er særligt følsomme.

Husholdningsspildevand er tre gange værre

Hvis al kadmium fra de henkastede tobaksprodukter skulle nå rensningsanlægget, så udgør dette bidrag dog blot en tredjedel af det kadmium, som findes i urin og fækalier i samme område.

På samme måde er tilførslen af nikkel, bly og kviksølv fra både atmosfærisk nedfald og husholdningernes spildevand langt højere end den tilførsel af metaller, der kan ledes tilbage til henkastede tobaksprodukter.

Problemet med skodderne for især de mindre vandrecipienter er den toxicitet som kombinationen af de forskellige giftige stoffer i et skod medfører, ikke de enkelte stoffer hver for sig.

Læs mere

Norén, K, Magnusson, K. & Norén, F. (2013): Uppföljning och utvärdering av miljötilståndet till följd av slängda tobaksprodukter, IVL – Svenska Miljöinstitutet B2084