Den svenske miljøstyrelse har udgivet fire nye rapporter om madaffald. De nyeste tal viser at cirka 1,2 millioner ton madaffald blev kasseret i Sverige i 2012. Efter husholdninger kommer det største bidrag fra fødevareindustrien, og der anbefales en række tiltag, som kan nedbringe mængden i denne sektor. Detailhandlen er et andet vigtigt indsatsområde. De økonomiske fordele ved reduceret madspild er store i hele værdikæden.

Den svenske regering vedtog i 2012, at kortlægge mængder og kilder til madaffald for at kunne sætte ind med de rigtige initiativer. De ny tal viser at den totale mængde madaffald er 1,2 millioner tons i hele værdikæden (primærproducenter undtaget). Dette er en stigning i forhold til 2010, men forskellen skyldes primært en ændret beregningsmetode. De svenske husholdninger bidrager med den største del af madaffaldet (771.000 ton) i 2012, heraf vurderes 35 % at være decideret madspild, dvs. mad der kunne være spist.

Madaffald i levnedsmiddelindustrier

Den næststørste bidragsyder til madaffald er levnedsmiddelindustrien. Den svenske miljøstyrelse beregner dette til at være 171.000 ton. Her medregnes kun madspild – altså de fødevarer, der kunne være spist. Hvis det madaffald, som ikke er spiseligt medregnes, vil denne sektor bidrage med 642.000 ton affald. Denne metode forventes at blive den fremtidige internationale beregningsmetode.

Under alle omstændigheder er mængden af madaffald fra industrien betydelige. Derfor har SIK (Institutet för Livsmedel och Bioteknik) set nærmere på, hvad der kan gøres. De beregner med deres metode det totale madspild i levnedsmiddelindustrien til 224.000 ton i 2011, hvilket modsvarer en omkostning på cirka 2 mia. SEK. Det betyder, at 3 % at alle spiselige råvarer ender som madspild.

50 – 75 % reduktion af madspild i industrien

SIK forslår en strategi, som de mener, kan reducere madspildet med 50 til 75 %. Dette svarer til en besparelse på 1-1,5 milliarder SEK. Der findes flere hundrede årsager til madspild i fødevareindustrien. De understreger, at årsagerne skal kortlægges yderligere for at finde løsninger. Madspildet foregår i hele fødevareforsyningskæden og varierer desuden med de lokale forhold i hver enkel virksomhed. Problemstillingen er derfor meget kompleks, og det er ikke muligt at generalisere de nødvendige tiltag for at reducere madspildet.

Madspild delt op i to kategorier

SIK foreslår derfor at dele madspild op i to kategorier: I den første kategori indgår madspild som industrien selv kan påvirke. Den anden kategori betegner madspild, som industrien ikke kan påvirke uden et samarbejde med flere aktører.

Målrettet støtte til industrien

SIK foreslår for kategori 1, at der oprettes et regeringsfinansieret levnemiddelindustriprogram. Dette program skal introducere en systematisk metode, som kortlægger årsager, analyserer dem i detaljer og til sidst implementerer de rette løsninger. Dette program forventes at koste 76 millioner SEK om året i seks år. Det skal inkludere 80 % af de 300 svenske fødevarevirksomheder med 20 eller flere ansatte. Besparelsen ved at undgå madspild er altså langt højere end disse omkostninger. Forskning er også en vigtig del af strategien, da fremdig affaldsforebyggelse skal bygge på viden. Det mangler også viden om madspild i kategori 2. Forskning i mekanismerne i fødevareforsyningskæden bør derfor sættes højt på dagsorden. Derudover foreslås også øget vidensformidling og en fælles platformfor alle aktørerne.

Tiltag som reducerer madspild i supermarkeder

Et svensk studie baseret på projektet ” Minskat matsvinn i livmedelsbutiker” fokuserer på de økonomiske og miljømæssige effekter af seks initiativer til mindre madspild. De seks supermarkeder, som deltog i projektet, kasserede i gennemsnit 86 ton mad om året per butik. De seks tiltag, der blev vurderet, var:

• Begrænse butikkernes mulighed for at reklamere over frisk frugt og grønt
• Donering af mad til velgørenhed
• Bedre og mere aktiv brug af bestillingssystem
• Nedfrysning og videresalg af kød til cateringmarkedet
• Forbud mod kampagner på frisk frugt og grønt
• Salg af frosset hakkekød i stedet for nedkølet.

Begrænset reklamationsret har effekt

De tre førstnævnte tiltag udgør en betydelig del af reduktionspotentialet på i alt 86 ton per butik. At begrænse butikkernes mulighed for at reklamere over frisk frugt og grønt giver mulighed for at spare 35 ton madspild om året. De svenske butikker bedømmer selv om frugt og grønt ikke opfylder kvalitetskrav. Er kravene ikke opfyldt, ender frugt og grønt i butikkens eget affald i stedet for at blive returneret til leverandøren. Butikken får derefter tilbagebetaling for de reklamerede varer. Dette giver mulighed for lokale og personlige vurderinger af begrundelser for reklamation. For at reducere de økonomiske tab ved madspild, vil butikkerne flytte grænserne for reklamationer, hvis dette kan reducere madspildet i butikken. Mad, der vurderes som usælgelig men stadig spiselig kan doneres til velgørenhed. Dette vil føre til en årlig besparelse på 30 ton madspild per butik. Øget brug af et bedre bestillingssystem vil kunne spare 6 ton madspild i året. Der omfatter på videreudvikling af digitale bestillingssystemer, der kan forudsige behovet for varer baseret på tidligere salg, lagerbeholdning mv.

Effekten af tiltag i forsyningskæden er kompleks

Reduktion af temperatur i køledisken er et eksempel på et tiltag, som tilsyneladende er godt, men tager man hele fødevareforsyningskæden i betragtning, kan det vise sig at være ineffektivt. Ved at reducere temperaturen fra 8 ̊C til 4 ̊C, vil holdbarheden (hyldetiden) kunne øges fra 6-7 til 12-13 dage, og udløbsdato på varen kan forlænges. Men ulempen er, at køletemperaturen hos kunden ikke kan kontrolleres. Der er også en risiko for at den øgede holdbarhedstiden fører til, at flere produkter ender op i lager og på butikshylden i stedet for at nå kundens køleskab. Desuden kan der opstå frostskader ved at sænke temperaturen.

Læs mere

Naturvårdverket 2014: Food waste volumes in Sweden

Naturvårdverket 2013: Åtgärder för minskat svinn i livsmedelsindustrin. Rapport 6595

Naturvårdverket 2013: Vilken effekt skulle sänkt temperatur i kylkedjan få på matsvinnet? Rapport 6596

Naturvårdverket 2013: Svinnreducerande åtgärder i butik. Rapport 6594